AIT arbejder med udvikling af undervisning og uddannelse i en virkelighed, hvor digitale teknologier er blevet en integreret del af både uddannelserne og de professioner, vi uddanner til. Vores arbejde tager afsæt i samspillet mellem didaktik, teknologi og praksis og har altid sigte på at kvalificere undervisning, læring og professionel praksis.

Vi understøtter undervisere, uddannelser og fagmiljøer, men driver også selv udviklingsprojekter, underviser og deltager i forsknings- og udviklingsopgaver. Gennem sparring, undervisning, workshops og kompetenceudviklingsforløb undersøger og udvikler vi sammen med kolleger, hvordan digitale teknologier kan indgå meningsfuldt i uddannelse og praksis.

Vi arbejder blandt andet med kunstig intelligens (AI), digital didaktik, netbaseret og blended undervisning, digitale læremidler og undervisningsdesign. For os handler digitalisering ikke alene om at tage nye teknologier i brug, men om at kunne træffe kvalificerede valg om, hvornår, hvorfor og hvordan teknologi kan bidrage – og hvornår den ikke skal.

AIT har samtidig et særligt ansvar for UC SYDs digitale undervisnings- og læringsteknologier. Vi arbejder blandt andet med at udvikle og kvalificere brugen af itslearning, StudieTube og andre digitale læringsmiljøer, så teknologien understøtter undervisning, læring og samarbejde på tværs af UC SYD.

Har du eller dit fagmiljø en idé, en udfordring eller et ønske om at udvikle undervisning eller praksis med digitale teknologier, er du velkommen til at kontakte os.

AIT består af Tina Harlev Nielsen (THAR), Susanne Nim (SNIM), Bo Lüders (BLUD), Louise Lausted (LLAU) og Peter Holmboe (PHOL).

Gruppen hører under Digital og referer derfor naturligt til Peter Meyer Hansen (PMHA).

Du kan kontakte AIT ved at skrive til AIT@UCsyd.dk eller ved at benytte nedenstående formular:

← Back

Your message has been sent