Har du som underviser lyst til at udvikle dine it-didaktiske kompetencer for mere kvalificeret at kunne inddrage og anvende digitale teknologier i undervisningen?
Så læs mere herunder om projektet ”Lærings- cirkler”.

Hvad er Læringscirkler?

Læringscirkler er et kompetenceudviklingsforløb, der retter sig mod undervisere indenfor de videregående uddannelser. Som deltager i kompetenceudviklingsforløbet vil du indgå i en læringscirkel sammen med max. 5 andre undervisere og en facilitator fra AIT.
Her vil du arbejde med dine digitale kompetencer, hvor du bliver klogere på det digitale og fagdidaktiske i forhold til din profession og undervisningspraksis.

Hvordan læringscirkler?

I løbet af læringscirklens varighed skal underviserne studere en digital ressourcesamling, deltage i 8 synkrone møder af ca. én times varighed, udvikle hele eller dele af didaktiske designs og afprøve større eller mindre ændringer i praksis mhp. at kvalificere deres praksis gennem fælles pædagogiske refleksioner i læringscirklen.

Læringscirkelkonceptet gør op med tanken om kompetenceudvikling i organisationer gennem generiske og mere underviserstyrede kurser og er inspireret af både Personlige Lærings Fællesskaber (PLF) og Person- lige Lærings Netværk (PLN). Forløbet har således fokus på teams, der deler viden ud fra de behov, de har med henblik på at nå de mål, de selv har været med til at sætte.

Vi har hen over vinteren 2021/2022 gennemført den allerførste runde af Læringscirkler og deltagernes umiddelbare reaktioner og oplevelser kan du se her: