Der eksisterer ikke én definition af kunstig intelligens, men lex.dk definerer det som:
”Kunstig intelligens, KI, er computerprogrammer og maskiner, som efterligner et eller flere aspekter af den menneskelige intelligens. Det gælder evnen til abstrakt tænkning, analyse, problemløsning, mønstergen-kendelse, sprogbeherskelse og -forståelse, fornuftig handling og lignende…”.
Kunstig intelligens er således et multidisciplinært felt, der fokuserer på at skabe maskiner og systemer, der kan udføre opgaver, som ellers kræver menneskelig intelligens. Det kan være alt fra at spille skak, køre en bil til at hjælpe læger med at stille diagnoser.
Der er overordnet to måder at få en computer til at opføre sig “intelligent” på:
- Den ene metode er ved at programmere et sæt regler, der fortæller computeren præcis, hvad den skal gøre i forskellige situationer. Dette benævner man ofte som “ekspertsystemer” og er i modsætning til Machine Learning (se nedenfor) regelbundet, deterministisk og uafhængigt af sandsynlighed, idet beslutningsmekanismerne og indhold er klart defineret.
- Den anden metode er ved at fodre computeren med masser af data og lade den lære af det. Denne tilgang kaldes ”Machine Learning” (herunder dybe neurale netværk) og her anvendes avancerede statistiske metoder til at træne en algoritme ved at udsætte den for store datasæt. Jo mere omfattende og præcist datasættet er, jo mere nøjagtig bliver den trænede model, og dermed øges sandsynligheden for korrekte beslutninger statistisk set. Det er særligt udviklingen indenfor dette felt, som har bevirket opmærksomhed og nye muligheder indenfor KI de seneste år.
Ofte kombineres disse to metoder for at lave en endnu bedre og mere præcis KI. Nogle KI-systemer er så gode, at de kan opnå en høj grad af autonomi og træffe beslutninger på egen hånd uafhængigt af menneskelig indgriben.
En anden måde at tale om typer af kunstig intelligens på er brugen af begreberne svag eller snæver kunstig intelligens, der løser specifikke opgaver inden for et særligt domæne og som ofte er relativt nemt at gennemskue og optræder som ”hjælper” i forbindelse med løsningen af specifikke opgaver (fx: spamfiltre, stave- og grammatikkontroller, anbefalingssystemer til fx online boghandler og streaming-tjenester, der anviser produkter, som (angiveligt) passer til brugerens præferencer m.m.).
Heroverfor står stærk kunstig intelligens, der kan generalisere på tværs af mange forskellige opgavetyper og domæner og som hele tiden bliver klogere – ultimativt udføre enhver tænkelig opgave med intelligens og forståelse som mennesker. Indtil videre er der her tale om en hypotetisk type intelligens, men nogen mener, at sprogmodeller som ChatGPT og lign. kan være et første skridt i den retning.