En del af Digital - UC SYD

Forfatter: Peter Holmboe

Ny gratis bog om kunstig intelligens

Inspiration til brug af kunstig intelligens i undervisningen

Hvordan kan kunstig intelligens berige undervisningen, understøtte læring og bidrage til nye didaktiske greb? En ny, åbent tilgængelig samling af ideer, udviklet gennem en international crowdsourcing-proces, præsenterer 101 konkrete eksempler på KI’s anvendelsesmuligheder i uddannelsessammenhænge.

Samlingen, som bygger på bidrag fra undervisere og forskere fra 19 forskellige lande, giver indsigt i, hvordan KI kan anvendes i undervisning, læring og vurdering. Den rummer refleksioner over ansvarlig og etisk brug af KI og adresserer de pædagogiske og didaktiske implikationer, som teknologien bringer med sig.

Bogen er tilgængelig under en Creative Commons-licens (CC-BY-NC-SA 4.0), hvilket betyder, at den frit kan læses, anvendes og videreudvikles af undervisere, der ønsker at eksperimentere med og dele erfaringer om KI i deres egen praksis.

Hent bogen her og lad dig inspirere af et globalt fællesskab af undervisere, der udforsker KI’s rolle i uddannelse: https://doi.org/10.5281/zenodo.8355454

Vil du dykke ned i kunstig intelligens?

Kunstig intelligens er ikke længere blot et teoretisk koncept eller en fjern vision for fremtiden – det er sandsynligvis noget som langt de fleste ved nu. Med fremkomsten af Generativ Kunstig Intelligens står vi midt i en transformation, der rækker langt ud over automatisering og dataanalyse. GKI muliggør kreativ produktion, innovation og nytænkning på en måde, der udfordrer vores forståelse af både teknologi og menneskelig skabelse.

Men hvordan fungerer GKI egentlig, og hvad betyder det for uddannelse, forskning og samfundet generelt? Hvis du er interesseret i at forstå denne teknologi – både dets potentiale og de etiske dilemmaer – er bogen Generative Artificial Intelligence et værdifuldt udgangspunkt.

Bogen giver en solid introduktion til GKI og udforsker både de tekniske principper og de anvendelsesmuligheder, der allerede former alt fra undervisning og læring til erhverv. Har du mod på engelsk og grundighed og er tilpas nysgerrig på, hvordan GKI kan bruges til at generere tekst, billeder, kode og meget mere, er denne bog en oplagt ressource.

Du kan hente og læse bogen her:

Searson, M., Langran, E. & Trumble, J. (2024). Exploring New Horizons: Generative Artificial Intelligence and Teacher Education. Association for the Advancement of Computing in Education (AACE). https://www.learntechlib.org/primary/p/223928/.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén