En del af Digital - UC SYD

Kategori: Inspiration

AI og fagre nye verden

Som underviser er det vigtigt at lære studerende at bruge kunstig intelligens (AI) og ChatGPT på en ansvarlig måde. Studerende bør lære at forstå teknologiens begrænsninger og muligheder, så de kan bruge den til at forbedre deres læring og ikke til at snyde eller udnytte den og måske skal du som underviser også blive klogere på, udfordre og udfordres af ChatGPT?

KP afholder en såkalt “EdCamp” d. 15. og 16. april, hvor fokus er ChatGPT og andre AI-teknologier, så du har her mulighed for at mødes med fagfæller fra uddannelsesverdenen.  

Om eventet 
På en EdCamp bestemmer man selv, hvad man vil nørde i, og hvem man vil gøre det med. Deltagerne vælger selv, hvilke tematikker der skal diskuteres, og man organiserer sig selv i grupper ud fra sine interesser. Der vil også være et spændende oplæg med Thomas Bolander fra DTU om sprogmodellernes indtog, og vi sørger for nogle sjove og lærerige workshops om ChatGPT, DALLE-2 mm.

Du kan læse mere og tilmelde dig her: https://cfu.kp.dk/kurser/chatgpt-ai-som-disruptor-i-uddannelsesverdenen-12-12-edcamp-idd-k23001/

Og hvorfor er det så så pokkers vigtigt alt det her?
Jeg har bedt ChatGPT om selv at svare på dette:

AI og ChatGPT kan hjælpe studerende med at udvikle vigtige færdigheder, såsom problemløsning og kritisk tænkning. Det kan også give dem en forståelse for, hvordan teknologien fungerer, og hvordan den kan anvendes i forskellige situationer. Men det er også vigtigt at lære studerende, at teknologien ikke kan erstatte den menneskelige faktor i læring og undervisning.

I et dannelsesperspektiv er det også vigtigt at lære studerende at være reflekterede brugere af teknologien. Studerende bør lære at tænke over konsekvenserne af deres handlinger, når de bruger teknologien, og at forstå, at teknologien ikke altid er den bedste løsning. Ved at lære studerende at bruge teknologien på en ansvarlig måde kan de blive bedre rustet til at navigere i en verden, hvor teknologien spiller en stadig større rolle.

Som underviser er det også vigtigt at beskytte studerende mod farerne ved teknologien, herunder snyd under eksamener og skriftlige afleveringer. Ved at have klare regler og retningslinjer for brugen af teknologi under eksamener og skriftlige afleveringer kan man beskytte studerende mod potentielt snyd og udnyttelse af teknologien.

AI og ChatGPT er kommet for at blive, og det er vigtigt, at studerende bliver eksponeret for teknologien og lærer at bruge den på en ansvarlig måde. Som underviser er det op til en at finde den rette balance mellem teknologi og menneskelige interaktioner for at skabe den bedste undervisningsoplevelse for studerende.

ChatGPT

NNU-konference i Kolding

Det sidste punktum er sat i dette års program for den årligt tilbagevendende NNU-konference arrangeret af Netværk for Netbaserede Uddannelser, som også UC SYD deltager i.

Se program her: https://nnu.dk/wp-content/uploads/2023/02/NNU-program-2023.pdf

Dette års konference skriver sig ind i en generel diskussion om digitale teknologiers plads i undervisningen. Vi ønsker med årets tema ”Underviseren som læremiddelproducent” at stille skarpt på didaktiske designs, hvor vi inviterer til perspektiver på temaet og ønsker at høre om og få indblik i både praktiske og teoretiske vinkler herpå.

Konferencen er bygget op med et forskerspor og et praktikerspor med oplæg og videndeling mellem undervisere.
Alt dette er indrammet af to keynotes med henholdsvis Stig Toke Gissel (leder af Ph.d., Leder af Nationalt Videncenter for Læremidler, Docent i læremidler, teknologi og fagdidaktik) og Øystein Gilje (Professor i pædagogik og leder af enheden FIKS (forskning, innovation og kompetenceudvikling i skoler) ved
Universitetet i Oslo).

Stig Toke Gissel indleder årets NNU-konference med keynote hvor han præsenterer, hvad vi aktuelt ved om lærernes valg i forhold til at bruge forskellige læremidler i undervisningen, og hvordan læremiddellandskabet tager sig ud.

Øystein Gilje afslutter årets NNU-konference med en keynote om digitale læremidler og værktøjernes potentiale i algoritmernes tidsalder

Det hele kommer til at foregå på hjemmebane hos UC SYD i Kolding – onsdag d. 20. april 2023 fra kl. 09.30 til 16.00.

Og der er allerede nu åbnet for tilmelding!

To unge piger, som hvisker og deler hemmeligheder.

GDPR

Datatilsynet har lanceret en kampagne med den meget sigende titel “Alle har hemmeligheder”. Om end det måske er en sandhed som kan modificeres alt afhængigt af hvem man er, så er det jo da i hvert fald sådan at alle har RET til hemmeligheder og i den sammenhæng også at beslutte om eller med hvem man deler sine personlige oplysninger.

GDPR sikrer, at dem, du deler dine personlige oplysninger med, passer på dem som en hemmelighed og datatilsynet har lavet en lille kampagnefilm, som du kan kigge her:

De har på deres kampagneside lavet en lille liste med “Vidste du…” og de afliver enkelte sejlivede myter om GDPR.

Måske kan du selv blive lidt klogere, måske kan du dele med dine studerende og måske supplerer det bare noget af det du laver på en fin måde.

Uanset det ene eller det andet, så finder du kampagnesiden her: https://www.datatilsynet.dk/borger/hemmeligheder

Gratis konference

Du kan ganske gratis tage med på “opdagelsesrejse” i og om det hybride læringsrum på denne gratis konference.

Konferencen byder på videndeling om hybride læringsrum samt ekspertoplæg og workshops og paneldebat.

Udover en række workshops og erfaringer, så vil der være oplæg af bla. Christian Dalsgaard og Thomas Ryberg der vil give bud på begrebsafklaringer – højt, bredt og dybt – og didaktion om digitale læringsrum.
Og du vil kunne møde digital trendanalytiker Christiane Vejlø, der giver bud på fremtidens digitale værktøjer og betydning af disse.

Praktisk information

Hvornår: 13. december 2022 kl. 10-16
Morgenbrød og kaffe serveres fra kl. 9:30.

Hvor: SOSU Nord, På Sporet 8A, 9000 Aalborg.

Klik for at tilmelde dig konferencen

Dagen er gratis, og der er fuld forplejning.

Læs mere her: https://videnscenterportalen.dk/vfv/aktivitet/hybride-laeringsrum-konference2022/

Det er muligt at deltage online i dele af konferencen, herunder begrebsafklaring, opdagelsesrejsen i det hybride læringsrum samt paneldebat.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén