En del af Digital - UC SYD

Kategori: Webinar

Webinar om Læringscirkler

FLUID inviterer til et inspirerende webinar, hvor der sættes fokus på kompetenceudvikling af undervisere i brugen af digitale teknologier og tilgange.

Webinaret præsenterer konceptet “Læringscirkler”, en heutagogisk og selvstyrende tilgang, der fremmer udviklingen af undervisernes didaktiske tænkning og forestillingsevne i forhold til det digitale. Læringscirkler bliver og har været anvendt flere steder i Danmark og hos UC SYD er det et af de kompetenceudviklings-tiltag, som har været både populære og succesfulde.

Hvis du er nysgerrig på hvordan det foregår og hvad det evt. måtte have af betydning, så kan du deltage i webinar og tilmelde dig via FLUID her: https://www.fluid.dk/digital-kompetenceudvikling-af-undervisere-gennem-laeringscirkler-webinar-d-29-august-kl-13-00-14-30/

Webinaret er gratis for medarbejdere i FLUIDs medlemsorganisationer og dermed er det gratis for medarbejdere hos UC SYD.

Hentet fra Pexels.com

Kunstig intelligens i LMS

EADL – European Association for Distance Learning afholder med mellemrum konferencer, webinarer og andet. Fordi UC SYD er medlem og deltager i FLUID, så er det muligt at deltage i gratis webinar med titlen: “AI in Learning Management Systems: What To Do With It?”. Oplægsholder er Rasmus Petersen, som udover at arbejde ved forlaget Praxis også sidder i bestyrelsen for FLUID.

Arrangementet foregår d. 27. feb. 15.00-16.00 og tilmelding kan foretages her: https://us02web.zoom.us/webinar/register/WN_F5vUroymRhOoCMT7sjPNAg#/registration

AI-livestreaming

Du har mulighed for via Folkeuniversitetet at deltage og lytte til en livestreaming med Anders Kofod-Petersen, som bærer titlen “Kunstig intelligens, kunstigt sprog?”

Foredrag og efterfølgende samtale foregår d. 13.12.2023 fra 19.00-20.00 og du kan tilmelde dig her: https://fuau.dk/aarhus/program/livestream/kunstig-intelligens-kunstigt-sprog-livestream-med-anders-kofod-petersen-2321-457

Anders stiller spørgsmålene:

Men hvad er kunstig intelligens overhovedet for en størrelse? Hvordan udnytter virksomhederne teknologien bedst muligt? Og bør vi virkelig frygte, at de studerende bliver dummere og at vores arbejdspladser snart overtages af robotter?

I løbet af en time vil han gøre deltagerne klogere på, hvad der er op og ned i denne nye, kunstigt intelligente verden og arrangementet er gratis.

God fornøjelse.

ChatGPT, AI og gratis webinar

Hos UC SYD er vi medlem af FLUID og det betyder at du kan deltage gratis i arrangementer her.

Den 25. maj fra 14.00-16.00 har du mulighed for at få hele to oplæg fra henholdsvis Andreas Kubsch og Kristian Nøhr Jensen.

Andreas Kubsch, CIU: Chatbots & AI – den nye virkelighed – overvejelser, muligheder og udfordringer for undervisningen på erhvervsuddannelserne

– CIU har haft talrige drøftelser med såvel ledelser som undervisere på en lang række erhvervsskoler. Oplægget bygger på disse samtaler.

Kristian Nøhr Jensen, KP: ChatGPT mellem snyd og læring
–  På baggrund af samtaler med studerende fra forskellige uddannelser (HF, Fysioterapi, laborant og SOSU-assistent) kommer Kristian med eksempler på værdiskabelse ind i undervisningen og viser samtidig, hvor det udfordrer den uddannelsesmodel, vi har i dag.

Gå ikke glip af dette højaktuelle emne!

TILMELD DIG HER

Brug kroppen online?!

FLUID inviterer til webinar med overskriften: “Sådan bruger du din krop i onlineaktiviteter og styrker nærvær og engagement blandt deltagerne”, d. 22. februar kl. 14.00 – 15.30.

Workshoppen faciliteres af Sofie Kempf der i mere end 25 år har arbejdet med kroppens potentiale i forbindelse med læring.

“Fordi du kropsligt erfarer det, som Sofie fortæller om, danner du din egen forståelse og oplevelse, og den kropslige erfaring understøtter din hukommelse og læring. Du får derfor mulighed for direkte at bruge det, du tager med dig fra workshoppen.”

  • I workshoppen får du:
    Introduktion til kroppens betydning i læringsprocesser ud fra teorien FOUR E´s.
  • Oplevelse af dele af teorien Four E´s, og hvordan kropslig læring øger forståelsen og gør vejen til anvendelse kortere.
  • Konkrete øvelser der styrker mental sundhed og nærvær i online aktiviteter – øvelser lige til at bruge også i fysiske møder og andre læringssituationer.

Læs mere og tilmed dig 👉 https://www.fluid.dk/brug-din-krop-i-online-aktiviteter-og-styrk-naervaer-og-engagement/

Workshoppen er gratis for medlemmer af FLUID og altså dermed gratis for dig, som medarbejder ved UC SYD.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén