En del af Digital - UC SYD

Tag: Konference

Netværk for Netbaserede Uddannelser

Call til årets konference 2024.

Årets NNU-konference er nu bekendtgjort med overskrift: “Kunstig intelligens i undervisningen: potentialer, udfordringer og perspektiver”.

Konferencen afholdes d. 18. april 2024 på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

På årets NNU-konference inviteres du på spændende dialog om kunstig intelligens. På konferencen vil vi udforske, hvordan kunstig intelligens allerede nu og på sigt kan skabe betydningsfulde forandringer i undervisning og forskning.

Konferencen vil byde ind i en generel diskussion med inspirerende perspektiver på både didaktiske designs, og hvordan kunstig intelligens kan indvirke på og forvandle undervisning.

Vi ønsker at stille skarpt på de seneste teoretiske og praktiske tilgange til at integrere kunstig intelligens i undervisningsprocesser. Konferencen skal skabe en ramme for at deltagerne kan lære af eksperter og dele egne erfaringer i spændingsfeltet mellem netbaseret undervisning og kunstig intelligens.

Vi inviterer derfor til perspektiver på temaet og ønsker at høre om og få indblik i både praktiske og teoretiske vinkler herpå.
Har du lyst til at blive klogere og dele din viden, så læs mere på NNU’s hjemmeside.

Vi ser frem til at modtage dit bidrag!

Studerendes trivsel i en digitaliseret verden

Gratis konference.

I samarbejde med FLUID, hvor AIT er repræsenteret i bestyrelsen, indbyder VUC Storstrøm Erhverv & Udvikling til en spændende konference om trivsel blandt studerende i en digitaliseret verden med motiverende digitale værktøjer til undervisningen.

Dato: 31. oktober 2023 fra kl. 10.00 – 15.30.

Konferencen er for alle interesserede, og dagen afholdes i Multihallen på VUC Storstrøm, Teatergade 23, 4700 Næstved.

Program
(OBS: Alle oplæg er på engelsk)

10.00-10.15: Velkomst
10.15-11.00: Mistrivsel og nye former for marginalisering blandt unge af professor Anne Görlich fra CeFU (Center for Ungdomsforskning).
11.00-11.30: O&SR Projektet: Onboarding & Student Retention af projektpartnere.
11.30-12.00: The Digital Mentor Power Platform af projektleder Jeppe Wichmann fra LudusXR.
12.00-13.00: Frokost
13:00-14:15: Kunstig intelligens i undervisningen – fra læringstrussel til anvendeligt værktøj – af filosof og foredragsholder Thomas Telving.
14.15-14.45: Kaffe og networking
14.45-15.15: Wavers app: Styrkelse af unges mentale sundhed af CEO Karsten Kjær, SundhedsDanmark og projektleder Maria Storm-Holm, VUC Storstrøm.
15.15-15.30: Tak for i dag.

Download program (PDF)

Arrangementet er GRATIS og frokost samt kaffe/kage er inkluderet.

Tilmeld dig her!

Gratis konference

Du kan ganske gratis tage med på “opdagelsesrejse” i og om det hybride læringsrum på denne gratis konference.

Konferencen byder på videndeling om hybride læringsrum samt ekspertoplæg og workshops og paneldebat.

Udover en række workshops og erfaringer, så vil der være oplæg af bla. Christian Dalsgaard og Thomas Ryberg der vil give bud på begrebsafklaringer – højt, bredt og dybt – og didaktion om digitale læringsrum.
Og du vil kunne møde digital trendanalytiker Christiane Vejlø, der giver bud på fremtidens digitale værktøjer og betydning af disse.

Praktisk information

Hvornår: 13. december 2022 kl. 10-16
Morgenbrød og kaffe serveres fra kl. 9:30.

Hvor: SOSU Nord, På Sporet 8A, 9000 Aalborg.

Klik for at tilmelde dig konferencen

Dagen er gratis, og der er fuld forplejning.

Læs mere her: https://videnscenterportalen.dk/vfv/aktivitet/hybride-laeringsrum-konference2022/

Det er muligt at deltage online i dele af konferencen, herunder begrebsafklaring, opdagelsesrejsen i det hybride læringsrum samt paneldebat.

Photo Of Woman Using Computer

Digitale dage

Børne- og Undervisningsministeriet byder på to dage, der stiller skarpt på, hvordan vi forbedrer børn, unge og voksnes læring gennem it, digitalisering og data.

Digitaliseringsdage er Børne- og Undervisningsministeriets nye virtuelle konference, der afholdes den 9. og 10. november 2022  kl. 11.45-17.00.

Konferencen foregår online og er for alt fagpersonale, der arbejder med børn, unge og voksnes læring fx pædagoger, lærere, vejledere, skoleledere, kommunekonsulenter m.fl.

Og…

Det er gratis at deltage

Digitaliseringsdage er en gratis konference, hvor alle kan deltage – også studerende.
Det eneste, du skal gøre, er at tilmelde dig her: Tilmelding til Digitaliseringsdage.

Når konferencen nærmer sig får du tilsendt brugernavn og adgangskode, så du skal bruge for at logge ind og deltage i konferencen d. 9. og 10. november 2022.

Konferencetemaet 2022 

På Digitaliseringsdage sættes fokus på, hvordan it, digitalisering og data kan bidrage til at forbedre børn, unge og voksnes læring.

På konferencen vil der bl.a. være oplæg om digital dannelse og kritisk stillingtagen, tips og tricks til anvendelse af teknologi i undervisningen, debatter om potentialer og udfordringer ift. institutionernes digitale hverdag, datainformeret undervisning, anvendelse af teknologi, brug af læringsdata og meget mere.

Programmet består af spor, som er målrettet forskellige uddannelses- og fagområder, således at du har mulighed for at skræddersy netop dét program, du finder mest interessant og relevant for din praksis.

Konferencens spor:

  • Dagtilbud
  • Grundskole
  • Gymnasiale uddannelser
  • Erhvervsuddannelser
  • FGU
  • Voksen- og efteruddannelse
  • Studieadministration
  • Ordblindhed og andre læsevanskeligheder
  • Ledelse herunder administrativt personale, vejledere, ressourcepersoner, kommunekonsulenter mf. 

Tilpas konferencen så den passer til dig 

Det virtuelle format giver en ekstraordinær fleksibilitet og mulighed for at deltage, præcis som det passer ind i din arbejdsdag. Alle oplæg bliver optaget. Hvis du ikke har mulighed for at deltage i løbet af konferencedagene eller misser et oplæg, kan du finde dem alle efter konferencens afvikling.

silver laptop computer beside white ruled paper

Uddannelsesteknologi i spændingsfeltet mellem corona-evalueringer og permacomputing

Gratis workshop

Den 27. september kl. 13-15 er der hybrid workshop i Nordisk Center for Digital Voksenlæring.

Deltag online eller fysisk i Nykøbing F.

På workshoppen kommer forfatter og Ph.D. Jesper Balslev. Han vil beskæftige sig med nogle af de mere kritiske argumenter, når det kommer til øget digitalisering og online undervisning.

På workshoppens første del formidles nogle af de kritiske debatter, der er opstået på baggrund af de mange Corona-evalueringer og han laver en temperaturmåling på Edtech. Hvad var og er håbene for uddannelsesteknologier, og hvad går kritikken på?

Jesper Balslevs bog fik ved udgivelse megen omtale i medierne og den blev flittigt læst, diskuteret, kritiseret og anvendt. Bogen kan lånes på biblioteket: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A53979041

I anden del præsenteres visioner for en bæredygtig brug af uddannelsesteknologier på baggrund af de kritiske diskussioner.


På workshoppen kommer vi ind på:

  • Hvordan evalueredes brugen af virtuelle platforme under Corona
  • Formidling af nye visioner for bæredygtig edtech, repræsenteret af bl.a. Unesco og forskeren Neil Selwyn
  • Debat og dialog om, hvordan vi forholder os til uddannelsespolitiske tendenser i brugen af digitale teknologier

Digitale dilemmaer

“Dilemmas of digital education: Looking for the wider picture”.

Sådan lød titlen på Neil Selwyns keynote, som indledte 2022-udgaven af NNU-konferencen. Konferencen er et udslag af et Netværk for Netbaserede Uddannelser, som Københavns Professionshøjskole, VIA og UC SYD tager part i.

I planlægningsgruppen for NNU er AIT repræsenteret og årets tema var “Digitaliseringens dilemmaer” og konferencen dykkede blandt andet ned i hvilke didaktiske og pædagogiske dilemmaer der udspiller sig, når undervisnings og institutionelle rammer digitaliseres. Altsammen er det fokus som AIT også arbejder med i hverdagen og ikke kun når NNU-konferencen skal arrangeres.

Neil Selwyn har forsket i, undervist i og skrevet om digitale undervisning og uddannelse de seneste 25 år. Han er ansat som Distinguished Research Professor ved Monash University i Melbourne.

Neil er international anerkendt som en førende forsker indenfor feltet “digital uddannelse og undervisning” og har en særlig interesse for og viden om det han kalder ”real-life Constraints” eller hvad vi i Danmark måske ville kalde for udfordringer og begrænsninger ved det at implementere teknologibaseret uddannelse – hvad end det er og hvor end det måtte være. Han er forfatter til adskillige bøger – blandet andet ”Should Robots Replace Teachers?”, hvor han kritisk overvejer it og digitalisering.

Neil reflekterede i sit oplæg over, hvordan undervisere kan arbejde for at øge en kollektiv bevidsthed, udvikle en følelse af solidaritet og arbejde hen imod at etablere alternative former for digital uddannelse. Og kom også mere generelt ind på hvordan digitaliseringen påvirker den enkelte undervisers didaktiske handlerum og hvilke didaktiske og pædagogiske dilemmaer der udspiller sig, når undervisningen digitaliseres.

Neils keynote varer 40 minutter og den efterfølgende Q&A-session er udeladt fra denne video, men undervejs deler han tanker og betragtninger over emnet – du kan se hele hans keynote i sin helhed her:

Og hvis du gerne vil se hans slides seperat, så kan du hente dem på NNUs hjemmeside under materialer for 2022-konferencen.

God fornøjelse!

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén